×

FRI FRAGT I DANMARK PÅ ALLE ORDRER

Spar dækkene på sommerferien

Mandag d. 28. juni 2021

Anja Dt86cdoh X4 Unsplash

Hvad enten ferieturen i bilen er rundt i Danmark eller går til udlandet, så er der penge at spare på det rigtige dækvalg. Dette gælder især ejere af el- og hybridbiler.

Ekstra dyrt både på ferien og i længden

"Da vinterdæk har op til 15% højere rullemodstand, øges brændstofforbruget også, og så slides dækkene hurtigere i sommervarmen, hvilket både direkte og på langt sigt koster på budgettet. I værste fald er de dæk, som kunne bruges igen til vinter, slidt unødigt, så der før tid skal købes nye," siger Volker Nitz, direktør i Dækbranchen Danmark og Rådet for Større Dæksikkerhed.

Ejere af elbiler og plug-in hybridbiler bør have en særlig ekstra interesse i at skifte til sommerdæk. Grundet batterierne har køretøjerne ekstra vægt, som skal flyttes, og det kræver energi. Derfor er det vigtigt, at bilen er udstyret med dæk, der ruller længst muligt, og det gør vinterdæk ikke i sommervarmen.

Skift til sommerdæk - det handler om både sikkerhed og økonomi

Der er både sikkerhedsmæssige og økonomiske gevinster ved at skifte fra vinterdæk til sommerdæk. Ikke at skifte fra vinterdæk til sommerdæk kan skyldes glemsomhed, uvidenhed eller at man regner med at spare penge. Men man kan faktisk spare både penge, uheld og i sidste ende liv ved at skifte.

”Dæk er desværre et overset interesseemne. De fleste er meget lidt interesseret i deres dæk og mange skifter derfor ikke til sommerdæk, måske for at spare omkostningen, tiden og besværet. Men det er udtryk for manglende indsigt og interesse for det, der holder os sikkert kørende,” siger Volker Nitz, som undrer sig over, at mange har sommerhjul, men at de stadig ligger i vinterhi.

Sommeren er her, men 443.000 biler er stadig på vinterdæk

Den nyeste optælling af personbilisternes dækvalg blev foretaget af repræsentanter for Rådet for Større Dæksikkerhed i uge 24, og her blev resultatet, at hele 443.000 personbiler fortsat har vinterdæk på bilen.

April måned var kold og maj måned absolut ikke sommerlig, men juni måned er kommet stærkt tilbage med så høje temperaturer, at der ikke er undskyldninger for ikke at få sommerdæk på bilen. ”For at sikre det optimale vejgreb bør man skifte til sommerdæk, det er ikke for sent. Husk også, at tungere biler kræver mere af dækkene, når bilen skal bremse. Vinterdæk på varme veje er et dårligt valg,” siger Volker Nitz afslutningsvis.

Dæktællingen i uge 24

443.000 personbiler på vinterdæk i sommervarmen blev det samlede resultat af optællingen i uge 24.

Rådet for større Dæksikkerhed og Dækimportørforeningen undersøger to gange årligt danske personbilisters dækvalg, og i uge 24 blev flere end 3.200 biler kontrolleret på 17 offentlige parkeringspladser landet over.

Her kunne det konstateres, at 16 % af bilisterne på trods af sommervarmen fortsat kører rundt på dæk, som er tiltænkt kolde og våde vinterforhold.

…………………………………………………………………………………………

Fakta om dæktællingen i juni 2021 (tallene er afrundet):
Personbiler med sommerdæk: 74% = ca. 2.026.000 biler.
Personbiler med helårsdæk: 9% = ca. 256.000 biler.
Personbiler med vinterdæk: 16% = ca. 443.000 biler.

 

(Kilde: Pressemeddelelse fra Dækbranchen Danmark, d.d.)



×

Brug for hjælp?

Går du i stå, når du skal bestille dæk, så kontakt os. Vi sidder klar ved telefonerne i åbningstiden, og har du brug for hjælp uden for vores åbningstider, kan du sende os en mail, som vi vil besvare hurtigst muligt.

Kender du ikke størrelsen på dine dæk, så lad Jesper hjælpe dig med at finde dem:

Din kontaktperson
Jesper Rasmussen 63 17 31 10 webshop@ovethi.dk

Skriv dit telefonnr. og vi ringer dig op hurtigst muligt!